Sønder Ljørring Advokatfirma søger en advokat med speciale i entreprise- og forsikringsret

Er du en juridisk begavelse ud over det sædvanelige med god teknisk forståelse og interesse? Så er du måske Sønder Ljørrings nye advokat

Om Sønder Ljørring Advokatfirma

Sønder Ljørring Advokatfirma er et højt specialiseret advokatkontor, der udelukkende arbejder med entreprise-, forsikrings- og erstatningsret. Vores kunder er forsikringsselskaber, garantiselskaber, kommuner, entreprenører, tekniske rådgivere og professionelle bygherrer. 

Vi lægger stor vægt på, at vores kunder forstår sagens juridiske problemstillinger, samt de risici og omkostninger, der er forbundet med sagen. Vi er løsningsorienterede og pragmatiske, og sikrer, at der er en klar strategi for kundens sag. Rådgivning skal altid ydes på højeste faglige niveau.

Vi ønsker, at vores ansatte er blandt de dygtigste og hele tiden videreudvikler deres talent og kvalifikationer. Ligeledes lægger vi stor vægt sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

Jobbet

Som advokat hos Sønder Ljørring Advokatfirma vil du komme til at føre retssager og voldgiftssager om entrepriseret, forsikringsret og erstatningsret, herunder sager om professionelt ansvar for tekniske rådgivere. Endvidere vil du komme til at yder rådgivning vedrørende andre aspekter indenfor byggeri, herunder udarbejdelse af kontrakter. Du vil få rig mulighed for at blive udfordret fagligt samtidig med, at vi lægger vægt på at sparre med hinanden. 

Din Profil

Du er 1.-3. års advokat. Du skal være klar til at smøge ærmerne op og du har viljen og lysten til at arbejde i en travl virksomhed. Du har integritet og personligt drive. Du har et stort overblik, men samtidig også styr på detaljerne. Det er vigtigt, at du formår at styre dine sagsforløb ansvarligt og selvstændigt. Du har en god juridisk dømmekraft og ligger fagligt helt i top. Du har arbejdet med entreprise-, forsikrings- og erstatningsret.  Endelig er du vellidt og nærværende i din kontakt med kollegaer og klienter.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om at være advokat hos Sønder Ljørring, så kontakt advokat Jakob Sønder Larsen på telefon 24 85 85 83 eller advokat Christian Ljørring på telefon 31 72 20 02. Send din ansøgning til jsl@soenderlaw.com hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. 
Sønder Ljørring Advokatfirma | Lautruphøj 1-3 | 2750 Ballerup | Tlf.: 70 22 85 83 | Fax: 44 20 99 10